Berusede jomfruhummere på svømmetur - Også i vegetar udgave!
- Nicolai Munch Rasmussen
- 13. jan. 2018
- 2 min læsning
Denne ret var forretten til nytårsaften. En nem ret med masser af smag der nok skal vække appetitten hos dine gæster. Vi var så heldige at have en vegetar i selskabet, så det gav mulighed for at lave en vegetar version også. Den kan findes længere nede.
Til 6 personer – 30 min.
Det skal du bruge
500 g. Jomfruhummerhaller
2 skallotteløg
2 fed hvidløg
2 store røde chilier
6 radisser
3 hvide asparges (til vegetarversionen)
1 bundt frisk koriander
1 bk hvidløgsspirrer
Olivenolie
Smør
Havsalt
Peber
Tørret salvie
Saften fra en ½ citron
¾ flaske hvidvin
¾ dl æblecidereddikke
Sådan gør du
1. Start med at rense jomfruhummerhallerne og pil skallen af. Læg dem til side i en skål.
2. Hak løgene fint, skær hvidløg i tynde skiver og skær chillierne i skiver.
3. Varm olivenolie og en klat smør op i en gryde/dyb sovsepande og svits løgene i 1 minut, tilsæt derefter hvidløgene og chilli og svits til de er blanke. Tilsæt derefter en spsk tørret salvie, havsalt og peber og rør sammen.
4. Tilsæt hvidvin og skru ned på mellemvarme og lad alkoholen fordampe (ca. 3 min)
5. Tilsæt radisserne sammen med æblecidereddikken og citronsaften og lad det simre i 8-10 min. Tid.
6. To min inden servering tilsættes jomfruhummerhallerne til suppen og der smages til med salt, peber og citronsaft.
For at lave vegetarversionen kig her:
1. start med at riv skrællen af aspargesen op til hovedet. Skær derefter i 3-4 cm lange stykker.
2. Varm olivenolie og en klat smør op på en pande og tilsæt aspargesen når smøres er næsten bruset af. Steg aspargesen i ca. 4 min (længere tid alt efter hvor blød den ønskes). Suppen øses selvfølgelig op til vegetaren inden jomfruhummerhallerne kommes i.

Pynt begge retter med frisk koriander og hvidløgsspirer.
Comments