Ingefærshot (the sherif...)
- Nicolai Munch Rasmussen
- 13. feb. 2018
- 1 min læsning
Her er en lille energibooster som gør sig særligt godt i de kolde tider, som en opkvikker først eller sidst på arbejdsdagen eller hvis man er lidt underdrejet. Drikken kan holde sig 4-5 dage i køleskabet, men dette kan forlænges til 10-14 dage hvis du steriliserer flasken du hælder det i.
Giver ca. 1 liter - Tager en times tid.

Det skal du bruge
500 g frisk ingefær
3 økologiske citroner
50 frisk gurkemeje
2 spsk honning
1 knivspids salt
Sådan gør du
Skræl ingefæren (Hint! Det er nemmere at bruge en teske end en skræller) og skær i mindre stykker. Skær også gurkemejen i mindre stykker og læg begge i en gryde.
Skær en citron i kvarte, pres saften ned i gryden og læg også skrællen i gryden.
Hæld vand i gryden så alt er dækket til og tilsæt salt og sæt gryden over på middel varme.
Når vandet er begyndt at blive lunt tilsæt en spsk honning og rør rundt.
Lad det hele simre indtil at vandet har fået en flot gul farve.
Smag til undervejs med honning og citron alt efter om du vil have den sødere eller mere syrlig.
Filtrér når det er færdigt og hæld på flasker. OBS! Lad det køle ned før du sætter det i køleskabet.

Comments