top of page

Nytårsmenu - Rekonstrueret nytårstorsk

  • Forfatters billede: Foodchain
    Foodchain
  • 28. dec. 2017
  • 2 min læsning

Torsk er en klassiker til som forret til nytårsaften, men vi vil her give et bud på hvordan du kan lave den som en fiks appetitvækker


Til 4 personer - Tilberedningstid 15 min.

Det skal du bruge

  • 200 g Torskefilet

  • 100 g. Rødkål

  • 100 g. Fennikel

  • 1 pk. Rispapir

  • 1 ps Panko

  • 2 æggehvider

  • Revet limeskal

  • Salt og peber

  • 1 l. Jordnøddeolie

  • Chili/lime mayo

  • 2 æggeblommer

  • Saft fra 1 lime

  • 1 spsk dijonsennep

  • Ca. 2 dl Rapsolie (eller anden smags neutral olie)

  • Salt og peber efter smag

Sådan gør du:




1. Start med at røre mayonnaisen.

Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt sennep og et lille skvæt lime saft (i en normal mayo kan du bare bruge eddike). Pisk det sammen og tilsæt herefter olien mens du pisker. Det er vigtigt at du tilsætter olien dråbevis i starten og derefter i en tynd stråle. Hvis der hældes for meget olie i fra starten vil æggene ikke kunne binde sig til den og din mayo kommer til at skille. Når mayoen begynder at samle sig kan der tilføres en mere jævn stråle af olie. Når den er ved at have den konsistens du ønsker så tilsæt resten af lime saften og smag til med salt og peber.Et lille tip når det gælder mayo er, at jo mere olie der tilsættes, jo tykkere bliver den. En æggeblomme kan ca. binde 1-1,5 dl. olie, så man kan få meget ud af lidt. Til sidst tilsættes der siracha sauce indtil den opnår den ønskede chili smag.


2. Hæld jordnøddeolien i en wok og varm den op til den er mellem 150-180 grader varm (Hint: Man kan tjekke om olien er varm nok ved at stikke en spisepind ned i olien og hvis der begynder at komme bobler omkring den, er den varm nok).





3. Mens olien varmes op skæres torsken i skiver af ca. 7 cm længde. Dyp torsken i æggehviderne og vend dem derefter i pankoen (hvor du har blandet salt og peber er blandet med). Sænk torskestykkerne nænsomt ned i olien når den er varm nok og tag dem op når de er gyldne og sprøde uden på (ca. 2,5 min).








4. Mens torskestykkerne fritteres kan du snitte rødkålen og fennikkelen i tynde strimler.


5. Tag torskestykkerne op og læg dem på noget køkkenrulle.


6. For at lave forårsrullerne, læg et stykke rispapir i lunkent vand i 5-7 sekunder og tag det op og læg på en tallerken. Start med at smøre noget chilimayo på og læg derefter de øvrige ingredienser på i bunden af papiret. Der skal være ca. 1,5-2 cm. ud til kanten i begge sider. Fold bunden en gang hen over fyldet og fold derefter siderne ind og rul den tæt.


7. Servér enten med sød chili sauce eller med denne lækre hjemmelavede æble/chili sauce (se opskrift)




Skrevet af Nicolai

Comments


bottom of page