top of page

Vegetarisk risotto med hele svampe - med tricks!

  • Forfatters billede: Jeppe Lundmann
    Jeppe Lundmann
  • 8. jan. 2018
  • 1 min læsning

Hvem elsker ikke risotto? Hvem elsker ikke stegte svampe? Hvem elsker ikke miljøet? Her er retten der har det hele. Himmelsk lækker, masser af smag, og sågar uden kød! Kan det blive bedre? Næh, det tror jeg ikke. Vi brugte selv denne, som vegetarisk alternativ til nytårsmiddagen.




Til 4 personer

Det skal du bruge

  • 400 gram Arborio-ris

  • 1 stort løg, finthakket

  • 300 gram blandede friske svampe (på billeder; champignon, kantareller og kejserhatte)

  • 1-2 glas hvidvin

  • 1½ liter Grøntsagsfond

  • 1 stor håndfuld revet parmesanost

  • Smør og olivenolie til stegning

  • Salt og peber


Sådan gør du

  1. Rens svampene grundigt

  2. Steg dem i smør til de har smidt lidt saft og stadig har lidt bid og stil dem til væk.

  3. Steg løg i en god sjat olivenolie på panden ved medium varme, til de bliver gennemsigtige og klare at se på.

  4. Tilsæt risene, og rør i blandingen et minuts tid.

  5. Hæld vinen på, og lad den langsomt koge ind.

  6. Herefter tog vi et opgør. Man lærer altid at man skal tilsætte lidt væske af gangen, og så lade risene absorberer væsken. Men ikke denne gang. Vi tilsatte 3/4 dele af væsken på en gang, og lod det så stå og koge stille og roligt ind, med lidt omrøringen nu og da. Lad det dog ikke væsken forsvinde helt, men tilsæt mere, hvis der mangler.

  7. Når risene er, som du ønsker dem, så tilføjes parmesanen og når den er smeltet, kan du smide et par klumper smør i for ekstra smag.

  8. Vend svampene i risottoen. Smag til med salt eller mere parmesan. Lad den hvile i panden et minuts tid, uden varme.

Comments


bottom of page